21. september 2012

Kommentarer til læserbrev i Weekendavisen 14/9 2012 af C.B. Harder, P. Harder og C. Kock (HHK): "Thors fakta, igen"

HKK hovedsynspunkt i deres læserbrev, er at det er et problem, at jeg som forsker deltager i et møde med "folk som netop den engelske filolog, Moncton, eller olielobbyisten Fred Singer".

Jeg mener, der skal meget tungtvejende grunde til at nægte at mødes med et andet menneske alene fordi man ikke deler deres synspunkter. Derfor har jeg også uden problemer sagt ja til at deltage i møder med for eksempel repræsentanter for Greenpeace, selvom jeg klart tager afstand fra organisationens metoder og i øvrigt mener, at organisationen først og fremmest er til for sin egen skyld - og for at generere indtægter til sig selv og sine medarbejdere. Samt at Greenpeace derudover er ganske ligeglad med om midlet så er babysæler, kængurer, hvaler eller klimaændringer (og om deres kampagner skader det traditionelle grønlandske fangererhverv).

Jeg er helt enig med HHK i at Moncton, som de skrev i deres første læserbrev om Thor Petersen, kan beskrives som ”excentrisk”, men han var akkrediteret som deltager i klimatopmødet i 2009 (hvor blev i øvrigt slået bevidstløs af politiet efter at FN-repræsentanter havde afvist ham ved indgangen), og som jeg skrev i mit svar på deres første indlæg, kan selv en filolog godt have kvalificerede synspunkter i klimadiskussionen. Det samme gælder naturligvis også for Greenpeace, uanset organisationens motiver og metoder i øvrigt.

Derudover virker det som om HHK’s forargelse er forbeholdt de deltagere i klimadebatten, som mener, at frygten for klimaændringer er overdrevet, hvor scenen ellers er domineret af dommedagsprofeter, der netop kommer med den ene overdramatiserede spådom efter den anden. Jeg skal nøjes med at nævne to fremtrædende eksempler:

Den engelske forsker James Lovelock er ophavsmand til den såkaldte (og i øvrigt interessante) Gaia-teori om at Jorden er en samlet organisme, hvor livet indgår i Jordens kredsløb og blandt andet påvirker forholdene på Jorden, således at det opretholder et klima, som er gunstigt for liv. Lovelock har imidlertid også udgivet flere populære bøger, hvor han argumenterer for, at vi hastigt er på vej mod den ultimative klimakatastrofe. Han har således forudsagt, at ved næste århundredeskifte vil Arktis være det eneste område, hvor mennesket stadig vil kunne overleve, mens milliarder af os må dø på grund af klimaændringer. (Tidligere i år har han fortrudt, for nu udtaler han, at der nok vil ske klimaændringer, men ikke større end at vi kan leve med dem, ligesom han indrømmer, at han skrev de dystre forudsigelser for at få solgt sine bøger).

En anden succesforfatter er forskeren Tim Flannery, hvis bog "Vejrmagerne" er fyldt med dystre dommedagsprofetier om hvordan klimaændringer vil ”trævle” Jorden op, og selv dybhavet vil ende som et kogende dyb, hvor kun geleagtige gopler kan trives, inden de også ender med at udkæmpe en pinefuld dødskamp. Heldigvis for menneskeheden er der også alvorlige videnskabelige misforståelser i hans bog, som at Nordsøen er hele Jordklodens kulstofnyre, men det har ikke forhindret, at Flannery blev valgt som formand for Copenhagen Climate Council og brugt i talrige officielle sammenhænge.

Konference eller ”politisk stunt”?

Jeg er naturligvis ikke enig med HHK i deres betegnelse af konferencen på Christiansborg i 2009 som et ”rent politisk stunt”, men da optagelserne fra konferencen stadig findes, kan enhver jo se dem og danne sig sin egen mening.

De findes i en engelsk version her og en dansk version her.

Powerpoints fra mit eget indlæg findes her.

Klimagate

Endelig må jeg give HHK helt ret i, at jeg har fældet ”private domme” om Klimagate og hæderligheden blandt nogle af de centrale forskere bag FN’s klimarapporter, hvilket i øvrigt også fremgår af mit indlæg ovenfor på konferencen.

I årevis har der således været mystik om flere rekonstruktioner af Jordens klima gennem de sidste 1.000-2.000 år, især den berømte Hockeystav, som samstemmende viser, at klimaet var nærmest konstant indtil temperaturen begyndte at stige voldsomt i starten af 1900-tallet. ”Hockeystavene” har derfor fået nærmest ikon-status i klimadebatten som et tydeligt bevis på, at mennesket var skyld i en global opvarmning. Imidlertid har forskerne bag de forskellige “hockeystave” ikke villet lade andre forskere få adgang til deres data eller computermodeller.

Man har naturligvis ikke temperaturmålinger så langt tilbage i tiden og er derfor nødt til at beregne en temperatur på grundlag af indirekte målinger af f.eks. årringstykkelser i træer, ligesom de områder, man har målinger fra, ikke er jævnt fordelt over Jordkloden. Alt dette sker ved hjælp af forskellige statistiske metoder, og ved ikke at lade andre efterprøve deres resultater, har disse klimaforskere kortsluttet de normale videnskabelige metoder, der normalt sikrer forskningen mod fejl og fusk.

Hvor galt det kan gå i dette krydsfelt mellem forskning og politik, er beskrevet i en nylig bog af Andrew Montford, som har samlet hele historien omkring Hockeystaven og samtidig formået at gøre den spændende som en kriminalroman. Det sidste kapitel i bogen handler i øvrigt om den første serie Klimagate e-mails. Bogen kan varmt anbefales og kan bestilles her. (Eller via Amazon her)

Er de "anklagde forskeres temperaturdata fremragende"?